kat
"Bjerget bag huset" af Joyce Maynard
Bestsellerforfatteren til romanen Labour Day, der blev filmatiseret i 2013 med Kate Winslet og Josh Brolin i hovedrollerne, er tilbage med et nyt familiedrama. Bjerget bag huset er baseret på virkelige begivenheder og er en stærk historie om en ung piges første seksuelle erfaringer, om de stærke bånd mellem søstre og om en datters ødelagte forhold til sin far.
"Destination Thailand - The Lonely Hearts Travel Club" af Katy Colins
Destination Thailand er første del af fortællingen om Georgia, der bliver forladt ved alteret og kaster sig ud på sit livs rejse - med en enkeltbillet til Thailand og drømmen om at genopfinde sig selv. Bogen er baseret på forfatterens eget liv og udspringer af hendes rejseblog ”Not Wed or Dead”.
"Hidden Figures" af Margot Lee Shetterly
Hidden figures er bogen bag filmen, der fortæller den sande historie om de afroamerikanske kvinder, der mod alle odds hjalp USA til at vinde rumkapløbet. Bogen strøg ind på New York Times’ bestsellerliste, kom på TIME Magazine’s Top 10 over de bedste non-fiction bøger i 2016 og er solgt til udgivelse i over 20 lande.
"Destination Inden - The Lonely Hearts Travel Club" af Katy Colins (Bind 2)
Anden bog i Katy Colins’ fortælling om den unge kvinde Georgia, der blev dumpet af sin forlovede få uger før brylluppet - og tog på sit livs rejse som backpacker. Bøgerne er baseret på forfatterens eget liv og solgt til udgivelse i over 10 lande.
"Parfumesamleren" af Kathleen Tessaro
Parfumesamleren er skrevet af New York Times bestsellerforfatter Kathleen Tessaro og er en historisk roman om to kvinder, der er knyttet sammen af et hemmeligt bånd, som kun den ene af de to kender. Bogen er en sanselig fortælling om den komplekse kærlighed mellem muse og kunstner, og duftenes enorme kraft.
"Hemmelighederne på Nanreath Hall" af Alix Rickloff
Hemmelighederne på Nanreath Hall er en historisk kærlighedsroman, der foregår under første og anden verdenskrig. Bogen handler om et hus, en mor og en datter – og et spind af mystiske familiehemmeligheder.