Udkommer i dag: "Stormen" af James Lilliefors

Pressemeddelelse

Hvorfor stjæle et mesterværk? James Lilliefors er tilbage med andet bind i serien om Bowers & Hunter.

Det største tyveri i USA’s historie var i 1990, da tretten malerier blev stjålet fra Gardner Museum i Boston. Tyveriet er aldrig blevet opklaret, og malerierne er aldrig blevet fundet. James Lillefors giver i STORMEN et bud på, hvad der kan være sket med Rembrandts "Stormen på Geneserat sø" - et af de forsvundne malerier.

Præsten Luke Bowers bliver hurtigt klar over, at Susan Champlain ikke er som de andre turister i Tidewater County. Susan opsøger ham og fortæller, at hendes mand har truet med at få hende til at ”forsvinde” på grund af et foto, hun har taget. Besøget gør Bowers så urolig, at han nævner det for sin ven, politikommissær Amy Hunter.

Samme aften bliver Susan fundet død på stranden. Detektivduoen Hunter og Bowers sætter sig for at finde ud af, hvilken hemmelighed Susans foto gemmer.

Sporene leder dem til en række uopklarede mord, til magtfulde kriminelle og til det forsvundne Rembrandt-maleri: "Stormen på Geneserat sø". Men samtidig risikerer de at blive morderens næste mål ...

OM BOGEN:
Udgivelsesdato: 5. marts 2018 

Oversætter: Nikolaj Kvistgaard Johansen 

Vejl. pris: 269,95 Kr.
Genre: Krimi
Sider: 349
Original titel: The Tempest
ISBN: 9788771913378

OM FORFATTEREN:

JAMES LILLIEFORS er journalist og forfatter til flere anmelderroste thrillere. Han er opvokset i Washington D.C. og har blandt andet skrevet for The Washington Post og The Boston Globe. Stormen er anden bog i serien om Bowers og Hunter.

Relaterede billeder