Udkommer i dag: JAGTEN PÅ EL CHAPO af Andrew Hogan & Douglas Century
Den sande historie om manden, der fangede verdens mest eftersøgte narkobaron
Andrew Hogan var helt nyuddannet og netop begyndt at arbejde for den amerikanske føderale politienhed DEA (Drug Enforcement Administration), da han fik til opgave at infiltere narkokartellet Sinaloa, som står bag flere hundrede mord i både Mexico og USA.
Intetanende kom Hogan på sporet af en af verdens mest eftersøgte mænd – narkobaronen Joaquín Archivaldo Guzmán-Loera, lederen af kartellet og bedre kendt som ”El Chapo”.
Seks år senere blev Hogan indsatsleder mod Sinaloa i Mexico City, og startskuddet lød til en af historiens farligeste og mest komplekse efterforskninger.
JAGTEN PÅ EL CHAPO er nervepirrende true crime, når det er bedst. Man følger den otte år lange jagt skridt for skridt – helt fra den første infiltra-tion, via den højteknologiske efterforskning, til den desperate kamp mod uret, da narkobaronen endelige skal pågribes.
Joaquín "El Chapo" Guzmán (f. 1954 el. 1957) er en mexicansk narkobaron, som var chef for Sinaloakartellet. Kælenavnet "El Chapo" betyder "stump" og refererer til hans lave højde på 168 cm.
Fra 2009-11 optrådte El Chapo hvert år på FORBES MAGAZINEs liste over verdens mest magtfulde mennesker, og magasinet kaldte ham den største narkobaron nogensinde.
”En filmisk og fængslende førstehåndsberetning og vores mest autentiske indblik i El Chapos verden – for Hogan var der rent faktisk og gjorde, hvad få troede var muligt” – USA TODAY