Udkommer i dag: INFERNO af Julie Kagawa

Pressemeddelelse

”I dag slår vi igen. Vi vil vise Talon, at vi aldrig vil acceptere deres nye verden.”

Ember Hill har opdaget den chokerende sandhed om sig selv. Hun er efterkommer af Den Gamle Slange, der leder Talon, og som er på nippet til at tage magten og dominere hele verden.

Med Sankt George-ordenen sat ud af spillet, rejser Ember, Riley og Garret til Amazonas jungle, for at lede efter den, som måske har nøglen til at få bugt med Den Gamle Slange og Talon, hvis de altså overlever mødet …

I mellemtiden rejser Embers bror, Dante, til Kina med en besked til de sidste af de asiatiske drager: Tilslut jer Talon eller dø!

Tiden er ved at løbe fra oprørerne og for enhver af de drager, der ikke er i alliance med Talons.

Den sidste kamp nærmer sig, og hvis Talon vinder, vil verden brænde i et sandt inferno!

Man bliver ret hurtigt bidt af Ember og hendes indre konflikt. Hvert kapitel har en bestemt jeg-fortæller, så Ember, Garret, Dante og Cobalt skiftes til at fortælle historien, hvilket giver en god dybde og forståelse for alles tanker og ståsteder.” – WEEKENDAVISEN om DRAGERNE

JULIE KAGAWA (f. 1970) er amerikansk fantasyforfatter. Kagawa er af hawaiiansk afstamning og bor sammen med sin mand og flere husdyr i nærheden af Louisville, Kentucky.

Vejl. pris 149,95 Rabat A

Varegruppe: 814

Kategori: Ungdomsbøger

Genre: Fantasy

Imprint: HarperCollins

Udgivelsesdato: 2. juli 2018

Format: Paperback

Sider: 400

Oversætter: Lene Støvring

ISBN: 9788771914344

Relaterede billeder