Udkommer i dag: Det er aldrig for sent at opleve sit livs eventyr
DAMEN SOM KØBTE EN BUS OG BARE KØRTE
Det er aldrig for sent at opleve sit livs eventyr
Judy Leighs debutroman om 75-årige Evelyn Gallagher gør op med stereotypen om den søde, gamle dame, som bare sidder på et plejehjem og strikker.
Evelyn Gallagher fortryder bitterligt den hurtige flytning til plejehjemmet i Dublin. Selvom hun er femoghalvfjerds og netop er blevet enke, så er hun langt fra døden nær.
En morgen, mens hele hjemmet sover, trisser Evelyn ud gennem porten for aldrig at vende tilbage. I stedet køber hun et folkevognsrugbrød og begiver sig ud på sit livs eventyr gennem Europa.
Men det er ikke alle, som synes, at store eventyr er passende for en dame i Evelyns alder – slet ikke hendes søn Brendan og hans kone Maura.
Sammen begiver de sig ud for at lede efter Evelyn og følger et spor af mystiske sms’er for at få hende hjem igen. Og da de endelig finder hende, får de sig en overraskelse.
”Damen som købte en bus og bare kørte er en af de mest hjertevarme bøger jeg har læst længe.” – Yorkshire Magazine
”Der er visse personer og karakterer, der forbliver i min bevidsthed i flere måneder (måske endda år) efter at jeg er færdig med en bog – og Evie Gallagher er bestemt en af dem. Den 75-årige heltinde i Judy Leighs debutroman er fængslende – hun er varm, sjov, modig og ægte.” – Goodreads