Udkommer 31. august: KRIGENS KODER giver et medrivende indblik i en ukendt side af Anden Verdenskrig
To byer, to spioner. Hvem overlever? Den internationale bestsellerforfatter Mandy Robotham er tilbage med endnu en medrivende roman om de kvinder, der udkæmpede Anden Verdenskrig. KRIGENS KODER udkommer på HarperCollins Danmark 31. oktober.
Hovedpersonen Marnie Ferns arbejder for BBC i London. Da hendes bedstefar dør i et bombeangreb i 1940, finder hun en hemmelig radio i ruinerne af hans skrædderforretning. Herfra sendte han beskeder til den hollandske modstandsbevægelse for at hjælpe dem.
Fundet bliver altafgørende for Marnie: Willem, der arbejder for den hollandske modstandsbevægelse i London, overtaler hende til at træde i bedstefarens sted som radiooperatør.
I Amsterdam er Corrie Bakker ligesom Marnie Ferns radiooperatør for modstandsbevægelsen, der først lige er ved at finde sine ben. Repressalier og sult er hverdag, og snart er Corries liv i fare.
Marnie tager til Amsterdam for at redde Corrie og skal arbejde hurtigt for at fuldføre sin mission og slippe med livet i behold.
Gennem Robothams omfattende research får læserne et indblik i de mindre kendte sider af modstandskampen. Bogen er perfekt til dem, der nyder for eksempel Kate Quinns historiske romaner.