Nyhed på vej fra HarperCollins: VENNER – I’ll be there for you!

Pressemeddelelse

VENNER – I’ll be there for you!

Genkender du citaterne "how are you doing?", "we were on a break" og "she's her lobster", er du nødt til at få fingrene i VENNER – I’LL BE THERE FOR YOU- den ultimative fanbog om VENNER.

Da første afsnit af Venner blev vist i USA i 1994, var der ingen , der kunne vide, hvilken enorm TV-succes det ville blive verden over. Igennem årene er serien gået fra prime time-TV og 90’ernes mest populære program til at få kultstatus. Ross, Rachel, Monica, Chandler, Joey og Phoebe er blevet ikoner, og millioner af mennesker ser stadig serien hver dag.

VENNER – I’LL BE THERE FOR YOU fortæller alt om, hvordan serien startede, og hvorfor den fortsat tryllebinder tv-seere på 25. år.

Kelsey Miller finder de mest mindeværdige scener frem, peger på seriens svagheder og undersøger alle de trends, serien har inspireret til som fx cafékulturens fremgang og 90’ernes mest hypede frisure ”The Rachel”.

Blandingen af indsigtsfulde kommentarer, afslørende interviews og behind the scenes-anekdoter, hvor mange af seriens kendte gæsteskuespillere medvirker, gør VENNER – I’LL BE THERE FOR YOU til en bog, ingen fans vil gå glip af.

Vidste du f.eks. at skuespilleren David Schwimmer i første omgang takkede nej til rollen som Ross og at Matthew Perry, der spiller Chandler, er søn af det kendte sexsymbol The Old Spice man, John Bennett Perry.

Desuden er alle enige om, at den den værste gæstestjerne i serien, har været de to aber, der begge spillede rollen som Marcel. 

Kategori: Fakta

Genre: Biografi

Imprint: HarperLife

Originaltitel:I’ll be there for you: The one about Friend

Udgivelsesmåned: December 2018

Format: Indbundet