Nyhed på vej fra HarperCollins: KONKURSKLUBBEN af Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig

Nyheder

Lindholm og Zornig er tilbage med en ny thriller om Tessa Højmark.                                                                 Denne gang er det med en meget personlig del af deres egen historie

Historien blev til en dag, forfatterparret sad i Køge Havn og pludselig
fik øje på en død mand, der blev bjærget op af vandet.
De blev nysgerrige. Hvem var han? Hvordan døde han? Hvordan
havnede han der i vandet? Da det skete, kæmpede de selv med en
konkurs.

"Det at gå konkurs – især at gå personligt konkurs – er en brutal
oplevelse. Du mister dit økonomiske liv, din økonomiske frihed, du
kommer under administration, du står med en gæld, du ikke kan se en
ende på. Nogle rejser sig igen efter en konkurs. Andre gør ikke. Vi har
mødt konkursramte af begge slags og hørt historier fra både dem selv
og pårørende.
Man kan selvfølgelig indvende, at det bare handler om penge. Men for
den, der har investeret sit liv og økonomi i en virksomhed, handler det
ofte om at miste mere end det. Identitet, drømme, livslyst – måske
livet selv. Tilbage står kun hadet og hævnen"
- Mikael Lindholm og Lisbeth Zornig

OM BOGEN:

Vejl. pris 199,95
Kategori: Krimi
Udgivelsesdato: 23. november 2020
Sider: 304 sider
ISBN: 9788771917970

En krimi om konkurs og kærlighed.

I Køge bliver en mand fundet død i havnen. Ingen ved, hvem han er, ingen savner ham.Kommissær Tessa Højmark bliver mod sin vilje sat på sagen. Til hendes frustration fører sporene ingen vegne hen. Det er som om manden i vandet aldrig har eksisteret.

OM FORFATTERNE:

MIKAEL LINDHOLM (f. 1961), finlandssvensk journalist og forfatter. Har arbejdet som politisk reporter, udenrigskorrespondent og chefredaktør på flere landsdækkende medier.

LISBETH ZORNIG ANDERSEN (f. 1968) Dansk forfatter og debattør, uddannet cand. polit. Lindholm & Zornig debuterede som spændingsforfattere i 2016 med romanen Bundfald.

KONKURSKLUBBEN er deres sjette spændingsroman og tredje bind i serien om Tessa & Adam.

For mere information kontakt: 
Melina Larsen, Presse DK
melina.larsen@harpercollins.dk 

+ 45 29254230​

Relaterede billeder