Nyhed på vej fra HarperCollins: EFTER SYNDFLODEN af Kassandra Montag
Post-apokalytisk virkelighed
Lidt mere end et århundrede fra nu af er verden blevet fuldstændig transformeret. Efter flere år hvor først kystbyer, sidenhen hele kontinentet, langsomt blev oversvømmet af stigende vandmasser, består Amerika nu af et øhav med bjergtopkolonier omgivet af åbent vand. Civilisationen, som den engang var, er væk. Horder af pirater spreder skræk på jagt efter noget at stjæle eller kvinder at overfalde. Andre går sammen i grupper i et forsøg på at skabe en ny slags samfund, eller sejler rundt og forsøger at overleve på egen hånd.
Myra og hendes fremmelige og frejdige otteårige datter, Pearl, fisker fra deres lille båd, The Bird, og standser ved små byer på tørt land for at veksle fangsten til forsyninger og information. Lige før Pearls fødsel, da den uhyggelige syndflod slugte deres hjem i Nebraska, blev Myras ældste datter, Row, stjålet af sin far.
De sidste otte år har Myra med viljefast beslutsomhed søgt efter sin datter – en datter, som hun i sit hjerte er overbevist om stadig lever. Row er nu tretten år gammel.
Da det kommer Myra for øre, at Row sidst blev set i en lejr langt, langt væk ved kysten af det, der engang var Grønland, sætter hun og Pearl ud på en farefuld færd mod det kolde område for at hente den forsvundne datter hjem.
OM BOGEN:
Vejl. pris 249,95
Kategori: Dystopi
Imprint: HarperCollins
Udgivelsesdato: 16. januar 2020
Sider: 420
Oversætter Lene Støvring
ISBN: 9788771916768
OM FORFATTEREN:
Kassandra Montag har en kandidatgrad i filosofi og engelsk litteratur, og hun har gennem de sidste mange år publiceret en række digtsamlinger. Efter syndfloden er Kassandra Montags debutroman, og den er oversat til 17 sprog.
For mere information kontakt:
Melina Larsen, Presse DK
melina.larsen@harpercollins.dk
+ 45 29254230