Nyhed på vej fra HarperCollins: DRENGENE I GROTTEN af Matt Gutman

Pressemeddelelse

Den utrolige beretning om redningsaktionen, der greb verden

Under en udflugt søgte 12 drenge i alderen 11-16 år samt deres 25-årige fodboldtræner ly for regnen i Tham Luang-grotten i Thailand, men da grotten pludselig blev oversvømmet, var gruppen fanget og presset til at bevæge sig dybere ind i den 10 kilometer lange grotte. Drengenes efterladte cykler udenfor grotten fortalte offentligheden at drengene var gået derind, men ingen vidste om de var i live.

Efter flere ugers søgen blev de heldigvis fundet, og herefter startede en redningsaktion, hvis lige sjældent er set. Drengene i grotten er fortællingen om, hvordan de overlevede på en diæt bestående af kondensvand fra grottens vægge, meditation og sammenhold.

I denne åndeløst spændende bog beretter Matt Gutman om forløbet fra første parket med drengenes skildringer af tiden i grotten og redningsholdets ærlige gengivelse af planlægningen, skuffelser og fejl samt den risikofyldte mission. Gutman har interviewet alle missionens hovedpersoner og selv besøgt grotten, og resultatet er en page-turner af en historie fra det virkelige liv, som holder læseren fanget fra første side – også selv om vi tror, at vi har hørt hele historien før!

OM BOGEN:
Vejl. pris 129,95
Kategori: Non-fiktion
Genre: Biografi
Imprint: HarperCollins
Udgivelsesdato: Juni 2019
Format: 1. udgave i paperback
Sider: 303
Oversætter: Pia Sloth Poulsen
ISBN: 9788793400832
ISBN e-bog: 9788793400849

OM FORFATTEREN:
MATT GUTMAN er født i New Jersey, USA, og er en amerikansk journalist, som arbejder for ABC News. Han er også vært på programmet Sea Rescue; et program som følger marinbiologers og myndighedernes kamp for at redde truede dyr til vands.

For mere information kontakt:
Sarah Louise Lassen, Presse DK
Sarah.lassen@harpercollins.dk
+ 45 26 84 81 48

Relaterede billeder