"Løgn og lykke" af Maya Banks (Bind 1)

Pressemeddelelse

Første bind i den internationale bestsellerforfatter Maya Banks’ romantiske trilogi om de tre magtfulde hotelmagnater Anetakis. Serien er en fortælling om lidenskab og intriger i en verden styret af magt og penge. Løgn og lykke handler om Chrysander Anetakis.

Hotelejeren Chrysander Anetakis’ ekskæreste, Marley, er gravid. Desværre har hun fået hukommelsestab og husker ikke, at hun har forrådt ham ved at sælge ud af hans forretningshemmeligheder. Hun har tilsyneladende også fortrængt, at de ikke længere er et par!

Chrysander vil have sin arving og hævn, så han fortæller hende at de er forlovet, og sammen rejser de til hans private ø i det græske øhav for at fordrive tiden. Han har tænkt sig at smide hende ud, når først Marley har født. Men da hun får hukommelsen tilbage løber tiden fra ham, og intet bliver som Chrysander havde tænkt sig!

Løgn og lykke er første selvstændige bind i trilogien. Andet bind, Elskerinden, udkommer 15. september. Tredje bind, En hemmelig affære, udkommer 2. oktober.


OM FORFATTEREN:

Maya Banks er en amerikansk bestsellerforfatter. Hun har altid elsket romantiske bøger, og fra hun var helt ung, drømte hun også om at skrive dem. Da hun var teenager, fyldte hun utallige notesbøger med overdramatiske historier om kærlighed og passion. Hendes historier har udviklet sig, og er ikke helt så dramatiske, men helt sikkert lige så romantiske. Hun bor i Texas med sin mand og deres tre børn. Læs mere om forfatteren på www.mayabanks.com

OM BOGEN:

Udgivelsesdato: 1. september 2017
Vejl. pris: 149,95 kr.
Original titel: The Mistress
Sider: 176
Oversætter: Lene Støvring

Relaterede billeder