"Jordbærpigen" af Lisa Strømme

Pressemeddelelse

Lisa Strømme debuterer med en roman, der vækker en af kunsthistoriens stormende kærlighedsforhold til live. Jordbærpigen er historien om, hvad der blev inspirationskilde til Edvard Munchs verdenskendte maleri, Skriget, og er en fortælling om uskyld, lidenskab og kunstens pris.

Sommeren 1893. Den norske badeby Åsgårdstrand forbereder sig på, at turisterne skal komme; de velhavende familier og bohemekunstnerne fra Kristiania. Hver sommer poserer den unge Johanne Lien lydigt for malerne – barbenet og med sine nyplukkede jordbær – for at genskabe Hans Heyerdahls maleri ”Jordbærpigen”, som hun tidligere har stået model til.

Men hun vikles ind i et spind af løgne, som pige i huset hos velhaverfamilien Ihlen, da den egenrådige, unge kvinde Tullik Ihlen forelsker sig glødende i maleren Edvard Munch – en kunstner, der chokerer både indbyggerne i Åsgårdstrand og bedsteborgerne fra Kristiania med sine kontroversielle malerier.

Johanne er selv en spirende kunstner, og hun fanges ind af de hudløse følelser i Munchs malerier og af det hemmelige kærlighedsforhold. Tingene eskalerer, løgnene vokser og til sidst må Johanne afgøre med sig selv, om hun tør blive ved at løbe risikoen.


OM FORFATTEREN:

Lisa Strømme er født i 1973 i Yorkshire, England, og har studeret i Glasgow. Hun er gift med en nordmand og har to børn. Sammen bor de i nærheden af Åsgårdstrand, hvor kunstneren Edvard Munch tilbragte sine somre. Jordbærpigen er hendes første roman.

OM BOGEN:

Udgivelsesdato: 1. juni 2017
Vejl. pris: 249,95 kr.
Original titel: The Strawberry Girl
Sider: 336
Oversætter: Dorthe Klyvø

Relaterede billeder