"I det øjeblik var jeg din" af Mhairi McFarlane

Pressemeddelelse

Mhairi McFarlanes succesfulde debutroman udkommer nu på dansk. Da den udkom på engelsk i 2012 blev den øjeblikkeligt en succes, solgt til 16 lande og HarperCollins’ bedst sælgende e-bog. I det øjeblik var jeg din er en hjertevarm og humoristisk historie om gammelt venskab og ny kærlighed.

Hvad sker der, når den som knuste dit hjerte pludselig dukker op igen?

Rachel og Ben. Ben og Rachel. Det var de to mod hele verden, til alt brasede sammen.
Der er gået ti år siden de så hinanden sidst, men da Rachel en regnvejrsdag løber ind i Ben igen, er det som om tiden har stået stille. Ben er gift, men det er Rachel ikke, og hun mærker at alt kommer tilbage til hende – inklusiv det knuste hjerte, som aldrig er helet.

OM FORFATTEREN:

Mhairi McFarlane (f. 1976) er født og opvokset i Skotland, men bor i dag i Nottingham, England, med sin mand. Hun har læst engelsk på University of Manchester, arbejdet som journalist og er i dag forfatter på fuldtid. Hun har skrevet i alt fire romaner, der udkommer på 22 sprog. I 2016-2017 udkom tre af romanerne for første gang på dansk: Fra og med dig (2013), Det er ikke mig, det er dig (2014) og Findes der en, findes der flere (2016). Og den 1. maj 2017 udkommer debutromanen I det øjeblik var jeg din (2012).
Læs mere om forfatteren på www.mhairimcfarlane.com.

OM BOGEN:

Udgivelsesdato: 1. maj 2017
Vejl. pris: 249,95 kr. Genre: Skønlitteratur
Original titel: You had me at Hello
Sider: 464
Oversætter: Kamilla Pontoppidan Haderup

Relaterede billeder