Hils på Jessica Frej - og smag hendes lækre madlavning

Nyheder

Vær med til at fejre udgivelsen af Jessica Frejs nye kogebog LET AT LAVE - og få en smagsprøve på hendes lækre madlavning!

Du kan hilse på Jessica Frej og smage en af de lækre retter fra LET AT LAVE, når Jessica byder på varm og spicy gulerodssuppe med ingefær - en dejlig ret at lune sig på her i oktober måned. 

Søndag d. 21 oktober. 

Kl. 12 - 13

Torvehallerne KBH

Frederiksborggade 21

1362 København

Foruden bogsalg og signering, vil der også være mulighed for at interviewe Jessica før eller efter arrangementet.

Har du lyst til at interviewe Jessica, må du meget gerne skrive til Sarah.lassen@harpercollins.dk – så finder vi et tidspunkt, der passer dig. 

Jessica Frej er svensk tv-kok, madskribent og kogebogsforfatter. Hun slog igennem som seer-favorit i Sveriges Masterchef 2011. Siden har Jessica Frej udgivet otte kogebøger og medvirker i TV4 nyhedsmorgen og driver sin egen Youtube-kanal og Instagram, hvor 28.000 følger hende. Jessica er både farverig og karismatisk, og har nogle klare holdninger til, at mad skal være let at lave. Derfor indeholder bogen også flere tips til, hvordan madlavningen kan glide lidt nemmere i en travl hverdag.