"Førstelivet" af Gena Showalter (Evigt liv - bind 1)

Pressemeddelelse

Førstelivet er første bind i Gena Showalters fantasy-trilogi Evigt liv, der handler om den unge pige Tenley. Hun bor i en verden, hvor det første liv kun er en generalprøve. Det virkelige liv begynder efter døden.

”Det siges, at historien bliver skrevet af dem, der overlever. Men jeg ved, at det ikke er sandt. Jeg hedder Tenley Lockwood, og snart er jeg død. Dette er min historie. Men slutningen er bare begyndelsen.”

Tenley var en normal syttenårig pige ... der har brugt de sidste 13 måneder af sit liv spærret inde.
Ikke fordi hun var besat af tal, men fordi hun afslog at lade sine forældre vælge, hvor hun skal bo – efter hendes død.

Nu er hun på flugt og befinder sig i midten af et tovtrækkeri mellem de to riger, Troika og Myriad, der styrer livet efter døden. Begge vil gøre alt for at vinde hendes sjæl. Men hvem kan hun stole på? Og hvad sker der, hvis riget hun ender i ikke er hjemsted for drengen, hun elsker? Hun har kun én chance. Hun skal bare holde sig i live længe nok til, at hun selv kan træffe valget …

Førsteliv er første bind i Evigt liv-trilogien og første bog af Gena Showalter på dansk. Andet bind udkommer på dansk den 1. marts 2018 og tredje bind forventes at udkomme i efteråret 2018.


OM FORFATTEREN:

Gena Showalter (f. 1975) er New York Times bestsellerforfatter og har udgivet over 25 bøger i genrene paranormal romance og young adult. Hun er bl.a. kendt for bogen Alice in Zombieland, der var en del af White Rabbit-serien, samt bøgerne i serien Lords of the Underworld. Læs mere om forfatteren på www.genashowalter.com.


OM BOGEN:

Udgivelsesdato: 2. oktober 2017
Vejl. pris: 199,95 kr.
Original titel: Firstlife
Sider: 448
Oversætter: Lene Støvring