"Et studie i blod" af Bonnie MacBird

Pressemeddelelse

Nye mystiske mordgåder venter en af litteraturens mest berømte detektiver - Sherlock Holmes er tilbage i den prisbelønnede manuskriptforfatter Bonnie MacBirds kriminalroman, Et studie i blod.

Sneen falder over London på en kold decemberdag i 1888. Sherlock Holmes er ved at gå i hundene. Han er faldet tilbage i sit kokainmisbrug, efter det ikke lykkedes ham at fange Jack the Ripper. Ikke engang hans trofaste ven Watson kan få ham på bedre tanker.

Men da han modtager et mystisk brev fra Paris, ændres alt.
Brevet er fra Mlle. Emmeline La Victorie, en smuk fransk cabaretstjerne. Hun skriver, at hendes uægte søn, som hun fik sammen med en engelsk lord, er forsvundet, og at hun er blevet overfaldet i Montmartre.

Holmes og Watson haster til Paris, hvor de opdager, at sønnens forsvinden kun er toppen af isbjerget: En værdifuld statue af Nike fra Samothrake er blevet stjålet i Marseille, og flere børn fra et silkespinderi er blevet myrdet. Alt peger på en enkelt mand - en mand, som ingen kan finde.

Kan Holmes nå at finde den forsvundne dreng og stoppe morderen i tide? Han bliver hele tiden nødt til at være et skridt foran sin farlige franske rival. Oveni er Holmes’ bror Mycroft et forstyrrende element i efterforskningen. Udsigterne for succes er ikke ligefrem strålende, men det er nu eller aldrig!

OM FORFATTEREN:

Bonnie MacBird er født og opvokset i San Francisco. Hun studerede musik og film på Stanford University og har gjort karriere som bl.a. manuskriptforfatter, instruktør og producer, både i Hollywood og inden for teaterverdenen. Hun har bl.a. modtaget tre Emmy-priser og 11 Cine Golden Eagels. Da Bonnie MacBird var 10 år, blev hun forelsket i fortællingerne om Sherlock Holmes - en kærlighed, der ikke er blevet mindre med årene. I dag underviser hun i Creative Writing og om Sherlock Holmes. Hun bor i Los Angeles, men tager til London, så ofte hun kan. Læs mere om forfatteren på www.macbird.com


OM BOGEN:

Udgivelsesdato: 1. september 2016
Vejl. pris: 249,95 kr.
Original titel: Art in the blood
Sider: 320
Oversætter: Toni Spring

Relaterede billeder