"En sidste ferie" af Michael Zadoorian

Pressemeddelelse

En sidste ferie er en bittersød og humoristisk road trip-roman af den internationale bestsellerforfatter Michael Zadoorian. Bogen er netop blevet filmatiseret med Helen Mirren og Donald Sutherland i hovedrollerne og forventes at få dansk filmpremiere til november.

Ella og John Robina har været et par i mere end tres år og har haft et vidunderligt liv sammen. Nu har de begge passeret de firs år, hun har kræft og han har Alzheimers.

Ella vil så gerne opleve et sidste eventyr med sin mand, inden hans hukommelse svigter for altid. Så de pakker deres gamle camper og stikker af fra overbeskyttende børn og læger – og begiver sig afsted på en sidste ferie sammen.

Rejsen går ad en vej beklædt med minder fra et langt ægteskab. Mens John styrer bilen og kæmper med at huske, går det mere og mere op for Ella, at det er op til hende, hvordan deres historie ender.


OM FORFATTEREN:

Michael Zadoorian (f. 1957) er født og opvokset i Detroit i USA. Udover romanen En sidste ferie (2009) har han også skrevet den kritikerroste og prisbelønnede roman Second Hand (2000). Læs mere om forfatteren på www.michaelzadoorian.com.

OM BOGEN:

Udgivelsesdato: 3. juli 2017
Vejl. pris: 249,95 kr.
Original titel: The Leisure Seeker
Sider: 272
Oversætter: Nikolaj kvistgaard Johansen

Relaterede billeder