"En kuffert fuld af skabninger" af Mark Salisbury

Pressemeddelelse

En kuffert fuld af skabninger er en rigt illustreret og interaktiv bog, der giver et unikt indblik i filmmagien, som bragte J.K. Rowlings manuskript til Fantastiske skabninger og hvor de findes til live.
Bogen udkommer simultant i over 15 lande den 18. november 2016 i forbindelse med, at filmen får verdenspremiere.

Med bogen En kuffert fuld af skabninger kan alle J.K. Rowlings fans nu komme med på første række og opleve arbejdet hos det talentfulde hold, som skabte magien i filmen Fantastiske skabninger og hvor de findes.

Gå på opdagelse i filmproduktionens illustrationer, optagelser, kulisser og hemmeligheder. Bliv klogere på de fantastiske skabninger, som findes i troldmandsverdenen, og læs historier fra skuespillerne, som jagter dem - blandt andet prisbelønnede Eddie Redmayne, der spiller hovedrollen som troldmanden Newt Scamander.

Bogen er designet af MinaLima, som også stod bag de grafiske rekvisitter til Harry Potter-filmene, og er rigt illustreret med blandt andet udtagelige reproduktioner af rekvisitter og dokumenter fra filmen.

KORT OM FILMEN:
Manuskriptet til filmen er skrevet af J.K. Rowling og baseret på hendes bog af samme navn, Fantastiske skabninger og hvor de findes, som hun udgav i 2001 under pseudonymet Newt Scamander. Filmen får premiere i Danmark den 17. november 2016. Se trailer for filmen på www.fantasticbeasts.com.

OM BOGEN:

Udgivelsesdato: 18. november 2016
Vejl. pris: 349,95 kr.
Original titel: Case of beasts: Explore the film wizardry of ”Fantastic beasts and where to find them”
Sider: 160
Oversætter: Lea Thume

Relaterede billeder