"Den engelske spion" af Daniel Silva

Pressemeddelelse

Daniel Silva anses for at være en af sin generations bedste thrillerforfattere. Nu er den prisbelønnede bestsellerforfatter tilbage med den 12. bog på dansk i serien om den israelske spion og kunstkonservator Gabriel Allon - en af Bill Clintons foretrukne romanfigurer.

Udstrakt topløs på dækket, med en drink i hånden, ligger den mest berømte kvinde i verden og soler sin perfekte hud. På dækket under hende bliver der tilberedt snacks med tuntartar, agurk og ananas af den mand, som vil dræbe hende ... Kvinden er et ikonisk medlem af den britiske kongefamilie, elsket for sin skønhed og sit velgørende arbejde, hadet af sin eksmand og hans mor, dronningen af England.

Da en bombe eksploderer på kvindens yacht, vender politiet sig mod en bestemt mand for at få hjælp til at finde hendes morder: den legendariske spion Gabriel Allon.
Gabriels mål er Eamon Quinn, en bombemager og lejesoldat, der sælger sine tjenester til den højestbydende.

Quinn er svær at fange, han er en skygge, et spøgelse – men Gabriel er heldigvis ikke alene i jagten. Ved sin side har han lejemorderen Christopher Keller, en tidligere britisk kommandosoldat, der kender Quinns morderiske håndværk alt for godt.

OM FORFATTEREN:

Daniel Silva er uddannet journalist og har bl.a. arbejdet for det amerikanske nyhedsbureau UPI som korrespondent i mellemøsten og for tv-nyhedskanalen CNN. Silva debuterede som spændingsforfatter i 1997 med spionromanen The Unlikely Spy, der fløj ind på bestsellerlisterne. Siden har han udgivet i alt 18 bøger, der alle har ligget nummer 1 på New York Times bestsellerliste og er udgivet i mere end 30 lande. Han bor i Florida med sin kone og deres to børn. Læs mere om forfatteren på: www.danielsilvabooks.com

OM BOGEN:

Udgivelsesdato: 1. september 2016
Vejl. pris: 249,95 kr.
Original titel: The English Spy
Sider: ca. 416
Oversætter: Dorthe Klyvø

Relaterede billeder