"De forsvundne og de døde" af Start MacBride

Pressemeddelelse

For første gang på dansk udkommer nu et bind i den kritikerroste krimiserie om Logan McRae. Stuart MacBride er kendt og prisbelønnet for sine barske og blodige krimier, der foregår i det nordlige Skotland, og har solgt over 2,5 millioner bøger. De forsvundne og de døde kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien.

Kriminalkommissær Logan McRae er blevet forflyttet til det mørkeste Aberdeenshire, hvor han tilbringer dagene med at fange butikstyve og løbsk kvæg. Men stilheden og forudsigeligheden brydes, da kroppen af en lille pige skyller op på en strand.

Et opklaringsteam tilkaldes fra Aberdeen og McRaes tidligere chef vil have hans hjælp. Snart bliver han trukket dybere og dybere ind i sagen, og en ting er sikkert: nabolaget er ikke så idyllisk, som det ser ud. Og det er ikke sikkert, at alle kommer igennem denne opklaring i live.

De forsvundne og de døde (2015) er en mørk thriller fra det grå, kolde og vindblæste område Aberdeenshire, der ligger i det nordøstlige Skotland. Bogen er 9. bind om kriminalkommisær Logan McRae og det første bind i serien, der udkommer på dansk.

Bogen kan læses uafhængigt af resten af serien. På dansk er derudover udkommet to bøger om politiassistenten Ash Henderson: Hilsner fra de døde udkom juni 2016 og En sang for de døde udkom oktober 2016.


OM FORFATTEREN:

Stuart MacBride (f. 1969) blev født i Dumbarton nær Glasgow i Skotland og bor i dag ved Aberdeen. Han har bl.a. læst arkitektur og arbejdet med IT i olieindustrien. Stuart MacBride debuterede med Cold Granite i 2005, der er første bind i krimiserien om Logan McRae, og har siden udgivet flere bøger og noveller samt en enkelt illustreret børnebog. Han har vundet adskillige priser, bl.a. Best Breakthrough Author ved ITV Crime Thriller Award og CWA Dagger - samt ligget nr. 1 på Sunday Times’ bestsellerliste seks gange. Han gæstede Danmark for første gang i forbindelse med Krimimessen i Horsens 2017, hvor han var ét af hovednavnene. Læs mere om forfatteren på: www.stuartmacbride.com

OM BOGEN:

Udgivelsesdato: 1. maj 2017
Vejl. pris: 299,95 kr.
Original titel: The Missing and the Dead
Sider: 544
Oversætter: Nikolaj Kvistgaard Johansen

Relaterede billeder