"Arvtageren" af Lina Forss

Pressemeddelelse

Arvtageren er første bind i den romantiske serie Stockholm romance og er en fortælling om stærk lidenskab, dramatiske intriger og beslutsomme kvinder i Stockholms high society-miljø.

Da en krise truer investeringsselskabet, Firmaet, tvinges den unge Sofi Enhörning, der er virksomhedens arvtager, til at ansætte en virksomhedskonsulent. Konsulenten er ingen anden end den skandaleombruste Peder Wikingsson.

Som om virksomhedens problemer ikke var nok, bliver Sofi overrumplet af de stærke følelser, han vækker i hende. Mens hun får stadig sværere ved at modstå konsulenten venter hendes kommende mand, godsejer Otto Bååth, intetanende derhjemme.

Da sladderpressen afslører den forbudte romance, samtidig med at Otto bliver stadig mere krævende og virksomhedens aktiekurser falder, begynder Sofis verden at slå revner. Hvem kan hun stole på i en verden, hvor penge styrer? Og hvem skal hun vælge – den pålidelige Otto eller karismatiske Peder, som giver hende alt, hvad hun nogensinde har drømt om?

OM FORFATTEREN:

Lina Forss (f.1967) debuterede som forfatter i 2005. Hun er opvokset i Djursholm i Stockholm, men er Londoner i hjerte og sjæl efter at have boet ti år i byen. I dag bor hun i Värmdö for teenagebørnenes, hundens, havudsigtens og skovens skyld. Lina er en sand romantiker og har udgivet ti bøger. Arvtageren er hendes første romantiske bog.

OM BOGEN:

Udgivelsesdato: 1. april 2017
Vejl. pris: 199,95 kr.
Original titel: Arvtagerskan
Sider: 290
Oversætter: Ulla Stender Kyndlev

Relaterede billeder